Helvar ActiveAhead® er en intelligent og fleksibel trådløs lysstyringsløsning, der passer til fremtidens bygninger.


Systemet har unikke selvlærende egenskaber, som sikrer enkel opsætning og effektiv drift. ActiveAhead tilpasser sig løbende og skaber værdifulde indsigter, der forbedrer trivsel og optimerer bygningen i hele dens levetid. Den perfekte løsning til kontorer, lagerlokaler, butikker, trappeopgange og parkeringskældre.

Hvorfor Helvar ActiveAhead?

Prisvindende trådløs lysstyring

Selvlærende med øget komfort 


Trådløse ActiveAhead noder bruger en smart algoritme til at lære, hvordan rummene bliver brugt. Armaturerne indsamler data fra deres egne sensorer og fra de omgivende armaturer. Samtidig reagerer de også på mængden af naturligt lys i rummet. Takket være systemets intelligens tilpasses belysningen løbende, så lysniveauet altid er optimalt for brugeren og det tilpasser sig løbende eventuelle ændringer.  

Hurtig og nem installation


Armaturer udstyret med ActiveAhead er nemme at installere. Der er ingen behov for ledningsføring, programmering eller konfiguration. Systemet justerer automatisk belysningen uden behov for manuel omkonfiguration.


Hvis det ønskes, kan tilpasning og gruppering foretages via Helvars ActiveAhead™ app.

Energieffektive bygninger


Sammenlignet med almindelige LED armaturer tager ActiveAhead komforten til et helt nyt niveau samtidig med at det giver betydelige energibesparelser.


Ud over at justere lyset på en forudsigelig måde, dæmper noderne lyset alt afhængig af hvordan lokalerne bliver brugt, hvilket sparer energi.

Fremtidssikret med cloud-forbindelse


Du kan forbinde ActiveAhead til Helvar Insights for at udnytte de data, der indsamles fra dit lysstyringssystem. Brug cloud-baserede analyser til at forbedre trivsel, effektivitet og bæredygtighed. Energiovervågning af belysning giver dig indsigt i forbruget og fremhæver mulige besparelser. Brug data fra PIR sensorer til at optimere brugen af lokalerne og sørg for at dit lysstyringsanlæg fungerer som det skal med overvågning 24/7.

Oversigt over Helvar ActiveAhead systemet

Se alle fordelene!

Se ActiveAhead i praksis!

YIT Hovedkontor

YIT, Finlands største byggevirksomhed, valgte Helvars selvlærende belysningssystem, ActiveAhead, som en del af renoveringen af deres hovedkontor i Helsinki. Systemet sikrer energibesparelser og bedre belysning. Efter positive tilbagemeldinger fra medarbejderne blev ActiveAhead også valgt i anden fase af renoveringsprojektet.

Ramboll Hovedkvarter 

Det selvlærende og fremtidssikrede trådløse lysstyringssystem ActiveAhead blev valgt til Rambolls hovedkontor i Finland. Systemet dækker kontoretagerne samt hele parkeringskælderen. Løsningen giver imponerende energibesparelser. Der er i alt installeret omkring 3000 ActiveAhead-armaturer på stedet.

ActiveAhead videobibliotek

Sådan opsætter du ActiveTune personlig lysstyring

Med Helvar ActiveTune kan brugere justere lyset over deres skrivebord via en app. Videoen viser, hvor hurtigt det er at parre et ActiveAhead-armatur med en ActiveTune-sticker i appen.

Sådan bruger du funktioner på netværksniveau i ActiveAhead

ActiveAhead-enheder befinder sig i det samme netværk, hvilket gør det muligt at styre hele netværket eller dele af det. Denne video viser, hvordan du udnytter funktioner på netværksniveau i ActiveAhead appen.

Intelligent trådløs

lysstyring

Find ud af, hvorfor det selvlærende ActiveAhead er den ultimative trådløse belysningsløsning!

Sådan konfigurerer du et mødelokale med ActiveAhead

ActiveAhead Node Advanced gør det muligt at konfigurere et mødelokale med DALI-armaturer og -enheder. Videoen gennemgår hele processen, inkl. indstillinger, opsætning af vægpanel og korridor-hold funktionalitet.

Sådan opsætter du korridor-hold funktionen i ActiveAhead

Korridor-hold funktionen holder lysene i en gruppe tændt, mens en anden gruppe er aktiv. Denne video viser, hvor nemt og hurtigt det er at aktivere korridor-hold i ActiveAhead app’en.

Sådan konfigurerer du en parkeringskælder

Denne enkle trin-for-trin guide viser, hvor hurtigt og nemt det er at konfigurere ActiveAhead i en parkeringskælder ved hjælp af ActiveAhead appen!

Valg af ActiveAhead produkter

Det er nemt at vælge den rigtige opsætning til dit projekt. Baseret på rum- og armaturtype skal du vælge en node og den tilsvarende passende LED driver. Hvis det er nødvendigt vælges en sensor samt holder. Til rum som f.eks. mødelokaler kan tilføjes et trådløst panel.

Vælg din node

ActiveAhead noder kommunikerer med hinanden via et Bluetooth mesh netværk og forudsiger, hvor der næste gang er brug for lys. En ActiveAhead node begynder at lære fra det øjeblik den tændes og stopper aldrig.

Vælg din LED driver

LED drivere fra Helvar Components er designet til energieffektiv og professionel belysning. Vælg mellem Freedom LED drivere eller DALI LED drivere. Hvis du vælger et DALI system, kan DALI armaturer tilføjes til et ActiveAhead netværk, så de bliver selvlærende og forudsigende.

Vælg din sensor

ActiveAhead multisensorer er kompakte og kan nemt monteres inde i armaturet. Sensorerne er en kombination af en PIR sensor og en lyssensor og registrerer ændringer, som muliggør den unikke ActiveAhead selvlæring.

Skal du have hjælp til et projekt?

Vi kan hjælpe dig med at skabe optimale lysforhold i dine rum, tilpasset dine unikke projektkrav.